SEO konsulent

Brug en SEO konsulent med 10 års erfaring til at blive synlig i Google organiske søgeresultater.

SEO konsulent med 10 års erfaring

Mit navn er Esben Bock, og jeg arbejder til daglig som freelance SEO konsulent. Jeg har 10 års erfaring med søgemaskineoptimering og vil gerne bruge dem til hjælpe dig med at opnå de resultater i Googles organiske søgeresultater, som du går og drømmer om.

Men inden du beslutter dig for, om du skal outsource din søgemaskineoptimering til en SEO konsulent som mig, kan du læse lidt op på emnet, hvis du har lyst. På den måde kan du blive klædt på til, at vi sammen finde de rigtige indsatsområder på dit website. Jeg har derfor skrevet en større guide til dig, som du kan læse her nedenfor.

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk typisk oversættes med søgemaskineoptimering.

SEO er en disciplin og en industri, der kom til, da søgemaskinerne blev nødvendige for at navigere i det vildt voksende Internet.

Herhjemme er Google altdominerende i forhold til danskernes forbrug af søgemaskiner. Og jeg tager derfor udgangspunkt i netop Googles søgemaskine.

Hvad er en SEO konsulent?

En SEO konsulent kender til disciplinen og kender til alle reglerne, undtagelserne, mønstrene og afvigelserne. En ekspert er en fagperson, som har testet alle elementer – en der har begået alle fejltagelserne undervejs og lært af dem.

Hvis du selv giver dig i kast med at søgemaskineoptimere din hjemmeside, skal du være klar til at fejle og lære af dine fejl på din rejse. Bruger du en konsulent eller ekspert på området, må du gå ud fra, at personen kan løse opgaven på baggrund af erfaring.

Hvordan bedriver man SEO?

SEO deles typisk op i 3 dele: Teknisk SEO, On page SEO og Off page SEO.

1. Teknisk SEO

I den tekniske SEO arbejder man for et struktureret, hurtigt, læsbart og brugervenligt website med korrekt meta data, sunde interne links, billeder i korrekt størrelse, gode resultater i Google Page Speed, xml sitemaps osv osv. God teknisk SEO er afgørende for at få resultater, men er ikke i sig selv nok til at skabe resultater.

2. On Page SEO

I On Page SEO handler det om at tilføje godt og velstruktureret indhold, som matcher søgninger, der fortages af potentielle kunder. Man starter derfor med at bedrive en søgeordsanalyse. Med søgeordsanalysen i hånden kan man så lægge en strategi for at tilføje indhold.

Indholdet bør fastholde læseren, så de får lyst til at læse videre og helst også tilgå andre undersider for at undgå pogo sticking og en høj bounce rate. Pogo sticking betegner den handling, der foregår, når søger efter noget, vælger et søgeresultat men efterfølgende klikker sig tilbage til Google. Bounce rate betegner den handling at man forlader en landingsside uden at klikke sig videre på websitet.

Indholdet bør være dybdegående og rumme information nok til, at Google mener, at man bliver klogere på et givent emne ved at havne netop på din underside. Man kan derfor ikke længere slippe afsted med at nævne et givent keyword x antal gange i sin artikel. Google ved efterhånden godt, hvad de enkelte ord betyder. Og de ved, at et ord semantisk hænger sammen med andre ord. Man kan sige, at de på forhånd ved, hvad der kendertegner en god artikel om et bestemt emne. Og det er derfor op til dig at levere en fyldestgørende artikel om emne, hvor du kommer rundt i forventede semantiske områder.

3. Off Page SEO

I nogen tilfælde vil teknisk SEO og On page SEO være nok til at få gode placeringer. Men i de fleste tilfælde skal der mere til.

De hjemmesider, der ligger højest i Google, har nemlig som regel anbefalinger fra andre hjemmesider. Og anbefalinger kommer i Googles øjne til udtryk vha. links.

Off page SEO er derfor det samme som linkbuilding. Og links skal der til, hvis man vil være med i toppen i især konkurrenceprægede nicher. Men links er ikke bare links. Hvis tusindvis af spammy links fra udenlandske domæner peger ind på dit website, vil det give dig problemer. Det opfattes nemlig ikke som troværdigt af gode grunde. Du bør gå efter at få links fra relevante og autoritære kilder. Et relevant link for denne artikel ville være at blive linket til af en anden SEO konsulent eller en informativ artikel om SEO. Et autoritært link kunne være fra en avis, en offentlig institution eller wikipedia.

Hvad skal man fokusere på først i sin SEO optimering?

Man skal optimere sit website på flere forskellige planer, hvis man vil have gode placeringer i Google, som jeg netop har gennemgået. Og ofte vil resultaterne for alvor først komme, når man både har optimeret sin hjemmeside i forhold til tekniske, on page og off page aspekter.

Men virkeligheden er som regel ikke så systematisk, som der lægges op til her. Og det gælder også hjemmesider. Det vil derfor ofte være tilfældet, at en hjemmeside er stærk på nogle parametre inden for seo. Og dårlig på andre. Det gælder derfor om at finde de svageste led på websitet, som i forbindelse med en optimering vil udgøre en lavthængende frugt.

1. Fokuser på teknisk SEO, når..

… hjemmesiden har stærke indgående links og noget indhold, men er i dårlig teknisk stand. I den situation vil man kunne lave store resultater ved at optimere den tekniske seo.

2. Fokuser på off page SEO, når..

… hjemmesiden er stærk teknisk og har godt med indhold. I den situation vil du kunne gøre en forskel ved at bygge links.

3. Fokuser på on page SEO, når..

… hjemmesiden er i god stand rent teknisk og har stærke indgående links, men svagt indhold. Her vil det være gavnligt for dig at foretage en søgeordsanalyse og udarbejde godt indhold til dine landingssider.

Hvordan hjælper en SEO konsulent?

En SEO konsulent går netop til optimeringsarbejdet ud fra de tre subdiscipliner, jeg netop har omtalt:

  1. Først skal der dannes et overblik over den hjemmesiden ud fra et seo teknisk perspektiv. Fejl og mangler kortlægges i en teknisk seo analyse. Analysen danner efterfølgende grobund for optimeringen.
  2. Herefter kortlægges kundernes søgeadfærd via en søgeordsanalyse.
  3. Søgeordsanalysen danner dernæst grobund for on page optimeringen af hjemmesiden.
  4. Og sidst men ikke mindst påbegyndes en markedsføring af websitet via linkbuilding.

SEO værktøjer

Søgemaskineoptimering er en ret nørdet disciplin. Og den bliver naturligvis ikke mindre nørdet af, at man kan købe og anvende en lang række værktøjer til at holde øje med og få ideer til sin optimering.

Om man skal bruge værktøjer, afhænger af den enkelte person. Nogen kan ikke klare sig uden. Andre igen synes, at værktøjerne er fordyrende og skaber flere problemer, end de løser.

I det følgende gennemgår jeg kort de vigtigste SEO værktøj.

1. Værktøj til struktur og overblik

For mit vedkommende er det vigtigt at have et overblik, før man går i gang – overblik over søgeord, relaterede søgeord, landingssider, mængden af ord, keyword density, interne links osv osv. For med et overblik kan man nemt afgøre, hvor der skal sættes ind først.

For at skabe overblik over en hjemmeside, bruger jeg Excel. Der er mange niveauer inden for Excel og programmet kan mere, end de fleste har brug for, når det kommer til seo. Men det rykker ikke ved billedet af, at Excel er ideelt, når det kommer til at skabe overblik.

Jeg benytter Excel, men jeg samler faktisk mine informationer i Googles onlinekopi af Excel, nemlig Google Spreadsheet, som er en del af Google Docs. Når man bruger Google Spreadsheet, er man sikker på, at informationerne ligger trygt på en server. Desuden kan man tilgå informationerne fra sin egen computer, andres computer, telefonen og tablet. Det skyldes, at det ligger i skyen og er koblet op på din unikke konto.

2. Værktøj til indhold

Indhold styres fra Excel. For det er vigtigt at have overblik, så man ved, hvilke landingssider, man har. Og man hurtigt kan se, hvor meget tekst, der er på de enkelte landingssider.

Indholdet skal dog produceres ud fra en søgeordsanalyse. Søgeordsanalysen kan man bedrive med Google egen Søgeordsplanlægningsværktøj, som man finder dybt inde i Google AdWords. Værktøjet er frit tilgængeligt. Men man får ikke de præcise data, før man også forbruger penge i AdWords.

Når man har etableret indhold på baggrund af søgeordsanalyse og fået det placeret strategisk på en dertil indrettet landingsside, skal man overvåge sit indhold og sørge for, at det ikke bliver kopieret. Kopieret indhold hedder “duplicate content”. Og det er en negativ faktor, når det kommer til søgemaskineoptimering. Du kan benytte Copyscape. Men der findes også andre tools.

3. Værktøj til rankings

Når du har lagt en masse hårdt slid, sved og tårer i at producere indhold og links, har du nok behov for at holde øje med, hvordan din hjemmeside performer i Google. Til det formål bruger man en rank checker. Der findes et hav på markedet. Personligt anvender jeg Accuranker til formålet. De har en service, hvor man hele tiden kan gå ind og opdatere resultaterne og på måde være helt og aldeles opdateret på, hvordan ens hjemmeside performer.

4. Værktøj til backlinks

Backlinks skal der til. Og for at arbejde struktureret med backlinks, bør man have et tool, der kan analysere og vurdere de enkelte links. Personligt anvender jeg Ahrefs.com. Her kan jeg se de links, et website allerede har, jeg kan finde inspiration i andre hjemmesiders linkprofiler. Jeg kan se, hvilke søgeord, konkurrenter bruger, som en given hjemmeside ikke bruger endnu.

5. Værktøj til hastighed / teknik

Teknik er afgørende i dag, når det handler om at ranke i Googles organiske søgeresultater. Men teknisk SEO dækker over en række aspekter. F.eks. skal man tjekke sin side load hastighed. Det kan man med fordel gøre med Pingdom Tools. Man bør også lige tjekke, hvordan de selv samme aspekter performer i forhold til Googles egne standarder. Hjemmesiden bør derfor lige køres igennem Google Page Speed Insights, hvor man hurtigt får at vide, om der er forbedringspotentiale på mobil eller desktop.

Man kan ydermere lige undersøde, om Google mener, at hjemmesiden er mobilvenlig. Man kan derfor køre websitet gennem en mobile friendly test.

Men den helt store mængde data finder man først, når man går i gang med Screaming frog. Her kan man nemlig teste sin hjemmeside for fejl i meta data (sidetitler, meta descriptions), døde sider (404), serverfejl (500), billedstørrelser, interne links og meget andet.

Freelancer vs. SEO firma

SEO industrien er efterhånden et modnet marked. Og der findes derfor rig mulighed for at finde en udbyder, der matcher ens pengepung og værdier.

Hvis du vælger en freelancer frem for et SEO firma, skærer du nok en del af dine omkostninger væk. For hos et større bureau er der større udgifter til aflønning af ansatte, udbytte til aktionærer, lokaler, rejser, studieture, events og frokoster, der skal dækkes. Den type udgifter er som regel forsvindende små ved en freelancer.

Når du har fat i en freelancer, vil det typisk være freelanceren, der løser opgaven. Når du har fat i et bureau, bliver opgaven ofte givet til en ansat, en praktikant eller en underleverandør, så snart aftalen er underskrevet.

SEO ekspert med 10 års erfaring

Vælger du at gå med en freelancer, kan du jo passende starte et samarbejde med mig :).

Jeg har i hvert fald 10 års erfaring med SEO og har blandt andet arbejdet in house hos WhiteAway og Skousen.

Ring eller skriv for en uforpligtende snak om mulighederne.

Alternativt er du velkommen til at læse videre om henholdsvis Google Ads optimering, Facebookannoncering, Google My Business eller produktionen af lækre, men billige WordPress hjemmesider.