Google Ads konsulent

Find kunder online ved at reklamere med Google Ads. Og brug en konsulent med 10 års erfaring og undgå dyre lærepenge.

Google Ads konsulent med 10 års erfaring

Hvis du vil have resultater med Google Ads, er du velkommen til at tage kontakt til mig. Jeg hedder Esben Bock. Jeg har 10 års erfaring med online markedsføring, har siddet in house i store virksomheder, på bureausiden hos de store bureauer og så har jeg siddet med Google Ads det meste af tiden.

Hvis du har en webshop, vil du sandsynligvis have så meget omsætning som muligt, men ikke for enhver pris. Omdrejningspunktet, når vi taler Google Ads for webshops, bliver derfor ROAS, som står for Return Of Ad Spend. Sammen kan vi definere din ønskede ROAS. Og jeg kan efterfølgende hjælpe dig med at skaffe så høj omsætning som muligt inden for den ønskede ROAS. Omsætningen skaber jeg ved at bruge de forskellige kampagnetyper, der er tilgængelige i Google Ads.

Hvis du ikke har en webshop, har du sandsynligvis det, jeg kalder en servicevirksomhed. En servicevirksomhed kan for eksempel være en psykologpraksis, en håndværksvirksomhed, en advokat eller lignende. Fælles for alle servicevirksomheder er, at de skaber omsætning ved at sælge ydelser til kunder. Og potentielle kunder kaldes leads. Målet med Google ads for servicevirksomheder er således at skaffe leads til den rigtige pris. Den ideelle pris pr lead for dig finder vi ud af sammen. Sætter vi prisen for højt, taber du penge på din annoncering. Sætter vi prisen for lavt, får du måske leads til en lav pris, men du går også glip af en efterspørgsel, som i stedet går til dine konkurrenter. Når vi har defineret målsætningerne sammen, er det min opgave at skaffe dig så mange og så gode leads, som det er muligt til den ønskede pris pr lead og inden for det definerede budget.

Mens du overvejer, om du vil outsource arbejdet med Google Ads til mig som konsulent, hvad enten du ejer en webshop eller en servicevirksomhed, kan du sætte dig yderligere ind i emnet. Jeg har til det formål skrevet en større guide, som du kan læse herunder.

Hvad er Google Ads?

Google Ads (tidl. Google AdWords) er et annoncesystem. Her kan man mod betaling få adgang til nogen af de milliarder af søgninger, der dagligt foretages i Googles søgemaskine, man kan nå dem, benytter youtube eller besøger reklamefinancierede hjemmesider og apps.

Google Ads er allestedsnærværende for dig som digital borger, om du ved det eller ej. Og som virksomhedsejer og annoncør har du alle muligheder for at få nå ud til potentielle kunder og lave en god forretning.

Google Ads er et PPC annoncesystem. PPC står for Pay Pr Click. Dvs. du betaler pr klik.

Det lyder jo enkelt nok, at man betaler pr klik. Så er det vel egentlig bare at gå i gang med Google Ads. Hvor svært kan det være?

Humlen ved Google Ads er imidlertid, at man være synlig foran de rigtige besøgende – de besøgende som rent faktisk har lyst til at købe fra din webshop eller bestille en service i din virksomhed.

Dernæst skal man præsentere dem for annoncer, som de har lyst til at klikke på og efterfølgende foretage den ønskede handling. Får man de opgaver løst, får man succes med platformen.

Selvom det lyder simpelt nok, må de fleste sande, at der skal en hel del øvelse til for at se resultater med Google Ads. For langt de fleste virksomheder vil det derfor være for stor en opgave at sætte en god konto op, hvor de rent faktisk tjener penge.

Google Ads universet kan være overvældende. Der er store muligheder i platformen. Og du kan sandsynligvis etablere en markedsføring med Google ads, der skaffer dig en sund forretning, når du har tilstrækkelig erfaring med værktøjet.

Af samme grund kan det være en god ide at hyre en Google Ads specialist. Jeg er freelance konsulent og arbejder til daglig med Google Ads. Så vil du have hjælp til at opnå dine resultater med netop Google ads, så tag fat i mig i dag.

Introduktion til Google Ads

Selvom du måske er mest interesseret i at outsource arbejdet med Google Ads til en konsulent, siden du er havnet her på min hjemmeside, kan det stadig være gavnligt at kende lidt til emnet. Jeg har derfor skrevet en guide, som du kan bruge, hvis du vil vide mere om Google Ads.

Google Ads er en online marketing platform. Fra platformen har man mulighed for at placere annoncer i både søgeresultaterne og på displaynetværket. Google Display netværket består af en masse websites, apps og youtubekanaler, som med et script giver plads til annoncer fra Google Ads.

Med kombinationen af annoncer i søgeresultaterne og annoncer på websites, apps og Youtube-videoer er det muligt at nå utrolig mange mennesker på ingen tid.

Udfordringen er derfor ikke at nå ud til en masse mennesker… Udfordringen er at nå ud til de rigtige mennesker med det rigtige budskab på det rigtige tidspunkt. Vi skal have fat i dem, der kan blive kunder – det er opgaven og den daglige udfordring for os konsulenter, der arbejder med online markedsføring.

Search Ads

Når det handler om Search Ads – dvs tekstannoncer i søgeresulaterne – så er søgeordene omdrejningspunktet. Mennesker, der søger efter din service eller dine produkter, er potentielle kunder. Og når de leder efter din service, søger de typisk i Google.

For at finde de rette besøgende, må man i første omgang finde de søgeord, som ens potentielle kunder anvender. Det gør man ved foretage en såkaldt søgeordsanalyse. I Google Ads findes et værktøj ved navn Keywordplanner – på dansk: søgeordsplanlægningværktøj. Her kan du få inspiration til hvilke søgeord, du skal bruge. Og du kan se hvor mange, der søger på søgeordene hver måned også kaldet søgevolumen. Derudover kan du på små grafer se, hvordan søgevolumen typisk varierer fra måned til måned.

Hvis du som mig vil findes på ord som “google ads konsulent”, kan du dermed lave en kampagne med en annoncegruppe, hvor du placerer søgeordet “google ads konsulent” og en annonce, der omhandlet netop det. Herefter vil det være op til den pris du byder – din max cpc – og den kvalitet, annoncen har, ifølge Google, hvor meget trafik du får og til hvilken pris.

Men lad os til en start gennemgå, hvordan en Google ads search kampagne er struktureret.

Kampagne

En kampagne i Google Ads universet er den yderste “beholder” for din annoncering. Her sætter du indstillinger som budget, budgivningsstrategi, sprog, steder og konvertering. Skal du finde kunder i Danmark med Search ads, opretter du således en Search ads kampagne i Google ads, du sætter budgettet til et defineret dagligt max, du vælger Danmark under steder, dansk og engelsk under sprog og vælger til en start f.eks. manuel CPC som den initielle budstrategi.

Annoncegrupper

Inde i kampagnen når du dernæst til enheden annoncegrupper. En annoncegruppe i Google ads er den enhed, som kobler søgeord sammen med annoncer. Hvis du kun har 1 annoncegruppe i din kampagne og heri 1 annonce, men en masse søgeord, har du således

Søgeord

Hvis målet er at blive fundet på søgetermen “google ads konsulent”, kan du derfor oprette en annoncegruppe med titlen “google ads konsulent”. I annoncegruppen kan du herefter tilføje søgeordne. Søgeordene afgør, hvad du bliver fundet på. Og her har man tre muligheder. Man kan anvende tre forskellige match types, nemlig exact, phrase og broad.

  • Exact match type benyttes, når du vil findes på en bestemt søgeterm og intet andet. Brug man således “google ads konsulent”, vil man blive fundet på den søgning kun – i princippet. Dog har Google lige så stille blødt dette op, så en exact match type også giver visning er ved tætte varianter
  • Phrase match type bruges, når søgeordet er en del af en søgefrase. Hvis man søgte på frasen “den bedste google ads konsulent”, bliver annoncen således vist, hvis man bruge phrase match.
  • Broad match type bruges, når man lader google fortolke på keywordet og man ønsker alskens trafik, der semantisk nærmer sig ens søgeord. Man ville således godt kunne blive fundet på “google ads konsulent”, selvom man har angivet søgeordet “online marketing”.

Med søgeord og de forskellige match types kan du altså styre, hvad du vil findes på. Du har ikke længere 100% kontrol, da exact match efterhånden tager mange variationer med. Men der er stadig grader af det.

Når du har læst ovenstående om broad match og phrase match types, har du sikkert tænkt den tanke, at man af og til må blive fundet på irrelevante søgeord. Og det har du fuldstændig ret i.

Når man bygger en konto, tager man udgangspunkt i en stram struktur, hvor man har stor kontrol over, hvilke keyword man vil findes på. Men en god kontostruktur tager også højde for alle de søgninger, man kunne findes på, som man ikke selv har defineret endnu.

Det er derfor en god ide at kombinere exact match keywords med phrase eller broad match types. Hvis man bruger søgeordet “google ads konsulent” som broad match, vil man således kunne blive fundet på ordet “google ekspert”. Og på den måde kan man opnå mere trafik fra relevante søgetermer og herefter indkorporere dem i kontoen.

Negative søgeord

Men man kan også blive fundet på irrelevante søgetermer som “kontakt google” i dette tilfælde. Man kan således tilføje denne søgeterm som et negativt keyword i exact match og på den måde fremadrettet undgå at betale for den trafik.

Negative søgeord kan tilføjes både på annoncegruppeniveau og på kampagneniveau. Man kan også lave lister af negative keywords, som efterfølgende kan tilføjes til kampagnerne. På den måde behøver man kun tilføje dem et sted og kan genbruge samme liste til flere kampagner.

Typiske negative søgeord kan være ord som “rabat” eller “gratis”. Det kan også være være byer eller områder, som er irrelevante for virksomheden.

Det er nødvendigt at gennemgå søgetermer jævnligt og tilføje negative søgeord jævnligt, hvis du vil have ren og relevant trafik.

Annoncer

Når det kommer til annoncerne i Google search ads, så er der jævnligt ændringer fra Google. Jeg kommer derfor til at opdatere disse informationer så tit, jeg kan. I skrivende stund er der følgende muligheder:

  • Text ads er en forældet og udfaset annoncetype, der bestod af to overskrifter og en beskrivelse. De er stadig med i systemet. Men hvis du ser en text ad, bør du straks lave den om til en expanded text ad.
  • Expanded text ad er den mest udbredte annoncetype inden for Google Ads search ads. Den består af 3 overskrifter, hvor du må bruge 30 tegn og 2 beskrivelser, hvor du må bruge 90 tegn. Dertil er der så sti 1 og sti 2, hvor du må bruge 15 tegn.
  • Responsive textannoncer er seneste skud på stammen, hvor Google har gjort op med brugerkontrollen. I traditionelle text ads definerer man som annoncør, hvad der skal stå hvor. I responsive annoncer definerer man aktiver, som Google så kan kombinere, som de vil. Du kan dog stadig definere en position, hvis du insisterer – altså angive, at en bestemt overskrift skal være den først i annoncen. Men som udgangspunkt vil jeg anbefale, at du lader Google og deres serverpark regne ud, hvordan den bedste kombination ser ud. Responsive tekstannoncer tillader dig at tilføje hele 15 overskrifter a 30 tegn og 4 beskrivelser a 90 tegn. Dertil er der også mulighed for sti 1 og 2 a 15 tegn.

Granulær Search ads konto eller ej

Man skelner typisk mellem en granulær tilgang til Google Ads search ads. Og en ikke-granulær tilgang.

Ordet granulær betyder “kornet”. Man kan også forstå det som fintmasket. Hvis man vil bygge en granulær / fintmasket konto, skal man systematisk lave enhver tænkelig kombination af alle relevante søgeord, oprette tilpassede annoncer til dem alle og på den måde tæppebombe Google med kombinationer, så man altid har en 100% relevant annonce til enhver søgning.

Hvis vi nu siger, at vi vil sælge timer som google ads konsulent, så laver vi en annoncegruppe med netop den søgning, tilføjer et søgeord i exact match og tilføjet en annonce, der har præcis den ordlyd, som folk har søgt. Dernæst kan vi så kopiere denne annoncegruppe og skabe en variation af denne, hvor folk måske søger efter “den bedste”, “certificeret”, “freelance” eller lignende. For hver unikke kombination og variation af søgningen, tilføjer vi en unik annoncegruppe med søgeord og annonce, der modsvarer søgningen 100%.

En granulær kontostruktur har længe været best practice. Og det giver stadig gode resultater. Men Google tiltag i forhold til den automatiske budgivning og deres øgede brug af AI har udfordret den gode, gamle granulære model.

Med nye automatisk budgivningstyper som f.eks. Mål-CPA og Target Impression Share er der fra Google kommet anbefalinger, der peger i en ikke-granulær retning. Her gælder det om at give Google nogle flere søgeord at arbejde med i hver annoncegruppe og dertil flere annoncer. Teorien er således, at indsamling af data og muligheden for teste en række forskellige variationer med tiden vil give et bedre resultat.

Det er umuligt at sige på forhånd, om det er en stramt styret granulær struktur eller en lidt løsere struktur vil tjene dig bedst. Du bliver nødt til at teste hvert setup eller få en Google Ads konsulent til at gøre det for dig.

Sådan finder du kunder med Google Display Ads

Du ved nu, hvor du får trafik og resultater med Google Search Ads. Og det foregår i Googles populære søgeresultater, som vi alle besøger på daglig basis.

Men faktisk er Google Search Ads kun en del af Googles platform. Vi har nemlig adgang til rigtig meget af selve Internettet forstået som hjemmesider, du kan tilgå ved at besøge forskellige domæner. Google har nemlig adgang til rigtig mange hjemmesider via deres Display Network.

Når du besøger en nyhedsside, en blog, et forum, en app eller en youtubekanal og du ser reklamer, er det ofte en annonce skabt ved hjælp af Google Ads.

Bud strategier

Lige siden Google Ads kom til verden under navnet Google AdWords har budgivning været en stor del af det daglige arbejde. Og den bedste annoncør var den, der kunne ramme de aftalte KPI´er ved jævnligt at skrue på det enkelte bud.

Men inden for de sidste par år, er den manuelle budgivning blevet gradvist udfaset. Og man skal nu – hvis man opretter en annoncer i deres interface – nærmest lede for at finde den manuelle budgivnings model.

Så manuel budgivning er ved at blive udfaset. Du kan stadig få lov til at benytte den model. Men jeg tror ikke det varer længe, før manuel CPC forsvinder helt.

Frem på scenen er i stedet trådt en række spændende automatiske budgivningsstrategier, som jeg vil gennemgå her.

  • Maximise clicks
  • Target CPA
  • Target ROAS
  • Maximise conversions
  • Maximise conversion value
  • Target impression share