Facebook Ads konsulent med 10 års erfaring
Jeg bruger som Facebook Ads konsulent mange timer dagligt i Facebooks Business Manager. Her kan jeg overskue mine kunders konti, igangsætte nye kampagner og optimere eksisterende. Jeg nyder faktisk at sidde med annonceværktøjet og synes overordnet set, at Facebook er sluppet rigtig godt fra det. Man kan mere eller mindre få det, man ønsker sig med Facebooks annoncer, hvad enten det er videovisninger, rækkevidde, klik, konverteringer, salg ellers leads. Og man kan få sit budskab ud med en række forskellige annoncetyper såsom dynamiske produktannoncer, videoannoncer og billedannoncer. Udfordringen er dog at opnå resultaterne til den rigtige pris.
Mange har fået øjnene op for Facebookannoncering. Og CPM prisen er derfor støt stigende. Det sætter krav til den enkelte virksomhedsejer og det bureau, der anvendes. Man skal derfor være skarp på at bruge de rigtige målretninger, målgrupper og annoncer for at få det bedste resultat.
Hvis du ejer en webshop, drejer det sig om at opnå omsætning til den rigtige pris. Det afgørende er dermed at opnå en ønsket ROAS. ROAS står for Return On Advertising Spend. Hvis du ikke ejer en webshop, har du typisk det, jeg kalder en servicevirksomhed. En servicevirksomhed kan være alt fra et lagerhotel til en psykologpraksis og en tømrer. Fælles for servicevirksomheder er, at de benytter online markedsføring til at skaffe kundeemner. Og kundeemner omtales som leads inden for branchen. Leads kan du bruge Facebookannoncer til at skaffe på samme måde, som du kan bruge Facebookannoncer til at skaffe salg i en webshop.
Så alle erhvervsdrivende kan benytte Facebook ads til at opnå succes, hvad enten det drejer sig om salg eller leads eller noget helt tredje. Nu arbejder jeg jo primært inden for det, der hedder performance marketing, hvor alt måles og vejes. Men Facebookannoncer kan naturligvis også benyttes til at opnå blødere mål som synlighed og branding. Men det er en helt anden sag.
Hvis du vil have succes med Facebookannoncer, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har 10 års erfaring fra online marketing branchen og har siddet med Facebookannoncering siden det blev introduceret i Danmark.
Du er også velkommen til at prøve selv. Til det formål har jeg skrevet en guide, som jeg har placeret her nedenfor.
Hvad er Facebook Ads?
Facebook har 2,7 mia. brugere hver måned på globalt plan. Og Facebook har også rigtig godt fat i lille Danmark. Så med Facebooks annonceringsværktøj er har du mulighed for at præsentere dit budskab for rigtig mange mennesker.
Du kan enten starte selv eller du kan hyre en ekspert i annoncering på Facebook. Jeg har flere års erfaring og arbejder til daglig som freelancekonsulent med en lang række kunder. Jeg sidder både med webshops og servicevirksomheder og sidder dagligt med tingene, så jeg kan nå resultater. Kontakt mig, hvis du skal have hjælp til at komme i gang.
Facebook er et fantastisk værktøj, fordi de har så meget viden om deres brugere. De kender de enkelte bruges adfærd, købsvaner og interesser. Og de kan se brugerens venner og vennernes individuelle kendetegn.
- Vil du have fat i folk, som har set din video?
- Vil du have fat i folk, der har liket din side?
- Vil du have fat i folk, der har besøgt din hjemmeside?
- Vil du have fat i kvinder mellem 30 og 40 i København?
- Eller mænd mellem 20 og 30 i Aalborg?
- Vil du henvende dig til kvinder, der interesserer sig for fitness?
- Eller hvad med mænd, der bor på Sjælland, som er interesserede i tuning?
Du kan også opsøge folk, der bare besøgt dit website, reageret på din facebookside. Og så kan du finde folk, der minder om folk med denne adfærd.
Alt det kan rent faktisk lade sig gøre, når vi taler Facebookannoncering. Og mulighederne for at nå frem til de rigtige mennesker er til stede.
Hvad koster facebookannoncering?
Det er et umuligt spørgsmål at svare på. Det er selvfølgelig dyrere at henvende sig til et købestærkt publikum i en velhavende landsdel end det er at henvende sig til et købesvagt publikum i mindre velhavende landsdel. Det hele kommer jo an på konkurrencen, målretningen, målgruppen og annoncen i den enkelte situation. Det kan lyde lidt forvirrende. Men lad mig prøve at forklare i denne artikel om facebookannoncering.
Kom i gang i dag – Få hjælp til facebookannoncering
Hvad enten du er en lokal servicevirksomhed eller en webshop, kan du drage nytte af at benytte Facebook som annnonceringsplatform.
Hyr en specialist og få hjælp til facebookannoncering, så du kommer i gang. Følg med på sidelinjen, når kontoen sættes op. Alternativt kan du selv gå i gang med opgaven. Hvis du selv har mod på opgaven, kan du her læse en guide til, hvordan du kommer i gang.
Guide til Facebookannoncering
Til at begynde med kan Facebooks annonceplatform virke uoverskuelig. Det er i øvrigt tilfældet for Google Ads også. Men efterhånden som man begynder at arbejde med det, får man mere og mere overblik over mulighederne. Jeg vil her gennemgå værktøjet bid for bid.
Tildel adgang via virksomhedsindstillinger
Fundamentet for at komme i gang med annoncerigen er “Virksomhedsindstillinger”. Her får du overblik over brugere, konti, datakilder, brandsikkerhed, registreringer og integrationer. I første omgang er det brugere, konti og datakilder, som er interessante.
Under brugere kan du naturligvis vælge hvem, der har adgang til hvad. Det kan være både personer i dit team eller partnere uden for din virksomhed. Det er typisk her, man tilføjer bureauer.
Humlen er, personer og partnere skal tilføjes til alle de relevante aktiver. Det er derfor ikke nok at tilføje en person eller en partner til siden. Der skal tilføjes til både side, annoncekonto, katalog (hvis der er tale om en webshop) og pixel. Mere om det senere.
Forbind aktiver
Når der er blevet etableret forbindelse til alle aktiver såsom side, annoncekonto, pixel og katalog, kan man begynde forbinde aktiverne. Pixel skal forbindes til annoncekonto. Og det samme med kataloget.
Vælg målretning
Når man skal til at sætte annoncer op, skal man starte med at vælge målretning. Det er et meget afgørene skridt, da tankegangen er, at Facebook gør sig umage for at give annoncøren det, han efterspørger. Hvis man beder facebook om klik, men man faktisk skal bruge reaktioner på et opslag, har man f.eks. valgt en forkerte målretning.
Helt overordnet deler Facebook målretningerne ind i tre: Awareness, Consideration og Conversion.
Under Awareness finder man målretningerne Brand awareness og reach. Awareness er som regel ikke noget, små og mellemstore virksomheder er så optaget af. I disse sammenhænge fokuserer man helst kun på hårde konverteringer som salg og leads. Hvis man alligevel vælger en målretning som reach, vil man opleve, at man rent faktisk får et stort reach. Men man skal så være klar over, at reach er en meget blød metric. For at sige det, som det er, så bruger Facebook denne målretning til at nå så mange resultater, som de kan, selvom profilerne i øvrigt er meget lidt værd. I den pulje, som Facebook bruger til reach, finder man derfor ikke typiske købere osv. Man finder alle de profiler, som ikke passer ind i de mere værdifulde kampagner. Derfor er et stort reach ikke på nogen måde ensbetydende med, at det reach er noget særligt værd.
Under Consideration finder man Traffic, Engagement, App installs, Video news, Lead generation og Messages. Disse målretninger er en del mere konkrete. Her beder man Facebook om at skaffe nogle konkrete resultater. Trafik kan både være klik og visning af landingsside. Klik er klik på linket. Visning af landingsside er en målretning, der først giver resultat, når landingssiden er loadet. Det er fordelagtigt at anvende Visning af landingsside, hvis du har noget konkret, der skal ses på hjemmesiden. Ellers ender du med at belønne Facebook for at finde folk, der klikker men ikke har tålmodighed til at vente på, at landingssiden loader. App installs giver sig selv. Men man skal ikke undervurdere, hvor effektivt et er. Man kan være tilbøjelig til at vælge trafik, hvis man ikke ved bedre, når man skal markedsføre en app. Men sagen er, at man kan få rigtig gode resultater, hvis man ellers giver Facebook mulighed for at optimere mod det, man rent faktisk skal bruge.
Under Conversion finder man Conversions, Catalog sales, Store traffic. Conversions er altså en samling af hårde konverteringer. Her kan man rent faktisk bede Facebook skaffe de resultater, man kan betale husleje med – reelle salg eller leads.
Forstå resultaterne
Uanset hvilken målretning, du anvender, vil dine annoncer give et resultat og en pris pr resultat. Det er imidlertid afgørende, at man forstår, hvordan man skal bruge de her resultater. For du kan muligvis få reach for 0,10 DKK. Og du kan muligvis få klik til 0,30 DKK. Men hvor gode er resultaterne i forhold til de overordnede forretningsmål?
I stedet for at fokusere på prisen pr blød konvertering (klik, engagement, tilmelding osv), så sæt det ind i en sammenhæng af hårde konverteringer (conversion, salg osv). Hvis du er servicevirksomhed, måler du antallet af leads og prisen pr lead. Hvis du er en webshop, måler du antallet af salg og ROAS. ROAS står for Return Of Advertising Spend. Det skal forstås på den måde, at bruger du 1 krone i markedsføring og omsætter for 4 kroner. Så har du en ROAS på 4. Hvilken ROAS, du skal opnå for at have en sund forretning, må du selv få regnet på.
I virkeligheden skal man regne baglæns, når man skal vurdere sin markedsføring. Hvis du har en dækningsgrad på 50% og du forventer en bundlinie på 25%, så har du 25% til markedsføring, som skal levere en ROAS på 4.
Ad set / annoncesæt
På nuværende tidspunkt ved du, at du kan vælge mellem en række forskellige målretninger, som giver forskellige resultater. Og du ved nu, at Facebook gør sig umage for at skaffe dig de resultater, du beder om.
Herefter gælder det så om at finde de rigtige målgrupper.